AEGIDIENBERGER
 

På Nordkap er vi meget fascinerede af både Islænderne og Pasoerne. 
Hver race har sine fortrin, islænderen sin styrke og robusthed og Pasoen sine fantastiske gangarter
og sit skønne menneskeglade sind.
Foreningen af de 2 racer i den selvstændige race Aegidienbergeren, giver en helt fantastisk ganghest til både fritid og sport.
Mange ryttere savner lidt størrelse i Islænderen. Aegidienbergeren er et perfekt alternativ til ryttere, der ønsker at tølte 
og samtidig ønsker en robust hest, der kan gå ude året rundt.

Er du interesseret i et føl eller en bedækning med en af vore 1. klasses hingste,
er du velkommen til at ringe, maile eller kigge forbi.

Er din islænderhoppe stambogsført, bliver føllet stambogsført som Aegidienberger F1.

Husk at Aegidienbergeren er en SELVSTÆNDIG og GODKENDT race. 
Det drejer sig ikke om at forædle den Islandske race, som mange kritikere tror.

 

H I S T O R I E

Aegidienbergerens historie stammer tilbage 70erne. 
Dengang planlagde tyske Walter Feldmann senior at avle en hest, 
der var større og mere elegant end islænderen og desuden havde en taktklar tølt. 
Vigtigt var det at bibeholde islænderens modstandskraft og pragtfulde sind.

Walter Feldmann havde først tænkt på en krydsning mellem Frieseren og Islænderen. 
Det blev dog ikke til noget, da man ikke kunne blive enige med de hollandske avlere, 
der havde de bedste hingste.

Alternativet var krydsningen Islænder – Paso Peruano. 
Disse sydamerikanske Gangheste var suveræne i tølten og samarbejdsvillighed med rytteren, 
samtidig med at de var elegante og temperamentfulde. 
Ved at udvikle et krydsningsskema kunne man forringe Peruanerens ”Termino” 
(de store skovlende forbensbevægelser, der gør tølten blød og behagelig) 
og derved øge dens hastighed, samtidig med at man kunne opnå mere størrelse, hårdførhed og elegance.
 Man kunne forene begge racers positive træk i én ny race –  Aegidienbergeren.

I samarbejde med Rheinische Pferdestammbuch og Universitetet i Bonn 
begyndte man i begyndelsen af 80erne avlsforsøg på Stutteriet Aegidienberg, 
der senere skulle resultere i én af de mest attraktive ganghesteracer. 
1994 blev Aegidienbergeren officielt anerkendt som race.

Allerede fra begyndelsen fik man lovende resultater. 
Man havde førsteklasses hingste som Paso Peruanoen El Paso 
eller Islænderhingstene Vördur frá Kyrholti og Hrafn von Aegidienberg, 
samt førsteklasses avlshopper til rådighed. 
Dette betød også at avlerne havde en høj financiel risiko.

Aegidienbergeren viste  dog  hurtigt overvældende resultater ved ganghestestævner 
og blev også hurtigt populær blandt fritidsryttere, 
alt i alt en god begyndelse.

 

 

Avlsmål: 

Tølten skal være taktklar med store bevægelser. 
Taktforskydninger som f.eks Sobreandando (passagtighed ved Pasoens hurtige tølt) er uønsket. 
Hesten skal være smuk, velrejst og elegant med flot man og hale.

Aegidienbergeren skal være betydeligt større end islænderen. 
Den skal have et styrbart temperament, og hastighed og stabilitet 
er ligeså vigtige som vilje, udholdenhed og hårdførhed

 

 

 

 

  • Twitter Classic